Hos Favn København ønsker vi at minimere spild. Derfor har vi lavet en outlet side, som vi kalder Reducer Spild, hvor du kan købe nogle af vores produkter med skønhedsfejl til en lavere pris. Du kan også finde produkter, som ikke fejler noget, men som enten er udgået eller har været fremvist på messer og showrooms.
Ved produkter med skønhedsfejl er der tale om 2. sorteringsprodukter med små fejl og mangler, som du kan læse om under det enkelte produkt. Her kommer vi samtidig med små tips til, hvordan du enten selv kan reparere eller minimere synligheden af fejlen eller manglen på det enkelte produkt.
Repair, reuse, reduce er tankegangen i vores Reducer Spild varekategori. Så vi undgår at gode produkter går unødigt til spilde - trods skønhedsfejl.